Tanker

Min ex kæreste skal giftes. V i har ikke boet sammen i 8 år og egentlig burde jeg være ligeglad, men det er jeg underligt nok ikke.
Min ex, er ikke en Hr. hvemsomhelst, der er ufatteligt mange mennesker der kender ham, og af en eller anden grund bader han i succes og andres anerkendelse. Jeg er egentlig ikke misundelig på hans kærste, men jeg tænker tilbage på vores bryllup, på dagene der fulgte efter. Den lille baby der blev lagt i mine arme 11 mdr efter bryllupet og den bitre skilsmisse året efter. I vores samliv blev han aldrig voksen, han tog aldrig ansvar for noget. Men hvorfor er jeg ked af det ??? Jeg ønsker jo ikke at blive gift med ham igen, er det mon bare en forsinket reaktion på vores skilsmisse. En skilsmisse som jeg aldrig græd over ??? Eller er det misundelse ?
På en eller anden måde får hans planer for fremtiden mig til at stoppe op og tænke over livet.