Vejedag

Så er det vejedag efter påsken. en påske uden påskeæg og anden form for farlig mad.
Det har været en ambivalent påske, da jeg har været il både brunch og 3 fødselsdage. Jeg har været ved at falde i vandet, og jeg har for første gang oplevet at stå ude på badeværelset med hænderne under den kolde hane for at berolige mig selv.
Manden og ungerne hyggede med købepizza, jeg ville SÅ gerne have et lille stykke. Skar det af, men smed det ned igen og styrtede ud på toilettet, hvor det kølige vand fik mig på andre tanker.
Jeg vil nemlig det her. Jeg respekterer mig selv og vil ikke smide kostomlægningen over bord.
Jeg ved jo godt at jeg kan tillade mig et lille stykke pizza om ca 6 mdr. hvor jeg gerne kun skulle veje omkring 75 kilo.
Nu vil jeg ud og vejes. Glæder mig til at se de andre på mit hold - vi har det nemlig super sammen.