torsdag, marts 30, 2006

Hende den tykke

Sådan har min fornemmelse altid været at andre omtalte mig, men det varer ikke så længe inden jeg er nede på 2 cifre på min vægt, hvordan mon de så vil betegne mig ???
Min identitet skifter samtidig med at kiloerne rasler af. For jeg ved jo godt, at jeg pt ser godt ud. Min kæreste siger det og spejlet taler sit tydelige sprog. Ja jeg har kurver og meget kvindelige former, men jeg er sexet alligevel........
Og hende den tykke er snart fortid for fremtiden er begyndt.

onsdag, marts 29, 2006

Urealistisk

Jeg hoppede op på min konsulents vægt og fik et stort chok, 5,2 kg var der røget på 1 uge !!! Det er simpelthen væske der er festet ud. Fik lavet en ny måling og på den kunne jeg dog se at de 2 kg var rent fedt.
Så min krop holdt åbenbart på vandet, da den var stresset.
Så jeg fik 2 ugers vægttab på en uge, kroppen er en underlig mekanisme.
Nu står min vægt på 113,9 kg !!! Min gamle "gæld" er betalt af og alt hvad jeg taber fremover er ren bonus !!!. Det er bare så fedt !!!

lørdag, marts 25, 2006

Endnu et led


På tirsdag får jeg med garanti et flag og det betyder at jeg kan få et led mere til mit armbånd. Jeg har tænkt meget over hvilket led det skal være denne gang. Måske bliver det det her led, men jeg er ikke helt sikker endnu.

Jeg faldt lidt i !!!

Af en eller anden sindsyg grund var jeg voldsomt sulten inden jeg skulle sove i går - derfor faldt jeg i. Jeg spiste omkring 50 g kommenost.
Men det er første gang i 4 mdr. så mon ikke det går.

Fra i næste uge står der motion i høj stil på programmet, jeg kan se på min vejeseddel at mit daglige kalorieforbrug ikke er så højt mere, men jeg har jo heller ikke så mange kilo og slæbe på mere........
Så nu vil jeg sætte fut i forbrændingen ved hjælp af motion.
Min vægt er på vej ned, væsken er nu ude af kroppen, det er en dejlig fornemmelse.


onsdag, marts 22, 2006

De magiske 100 kg

Jeg kan endelig se enden af tunnellen. Der er ikke langt ned til de 100 kg mere max 20 uger og er jeg heldig så er der endnu kortere tid til. Det er en dejlig fornemmelse at gå rundt med. Det er næsten som en nedtælning til termin.
Termin, blot ordet kan få mig til at gyse sødt. Uf hvor jeg glæder mig til at blive gravid igen......

Er livet ikke herligt?

Efter en dag i går, hvor jeg drak min. 2 liter vand og fik 1 vandrivende tablet, hoppede jeg glad på vægten i morges. Vægten belønnede mig med et smil......
Nu skal min krop vist have lidt ro og derfor tager jeg en afslappende uge, efter DDV principper.......
Idag skal jeg have hjemmelavet pizza til middag med skine og ost. Det glæder jeg mig til. I går aftes lavede jeg pasta med bolognese sovs, det var utroligt lækkert.

tirsdag, marts 21, 2006

+ 100g

Så jeg slap billigt. Jeg er bare så glad for min konsulent. Har nu fået en god peptalk og jeg er klar til en ny DDV uge. Jeg var også forbi lægen, og han kunne godt se hævelserne. Han anbefalede noget vandrivende og det tager jeg så nu......

mandag, marts 20, 2006

modgang giver energi

At kæmpe !!! Jeg gør det hver dag og den sidste uges modgang har blot gjort mig endnu mere tændt på, at få tabt de kilo der er for mange !!!
Jeg ved godt at kulhydraterne i form af stivelse skal ind i min kost igen og jeg har i skrivende stund besluttet mig for at fredag skal være den dag hvor jeg får stivelse. Om middagen så kroppen kan nå at forarbejde stivlesen...........
Jeg vil dyrke mere motion, mindst 30 min. gåtur om dagen og jeg har besluttet mig for at gøre det alene så jeg kan få klaret mine tanker. Jeg vil ned at veje 2 cifre igen og jeg er ligeglad med om det bliver 3 juni eller senere. Jeg vil ikke give slip i den sunde livsstil , jeg har aldrig haft det bedre..... (bortset fra væske ophobningen ligenu !!!)

Ups

Ja jeg blev nød til at ringe til min læge i morges, vandet er nu tydeligt at se i mit ansigt. Da jeg kom derop kunne han godt se at den var helt galt og han sendte mig ud på sygehuset til nogle blodprøver.
Desuden talte vi om min kost og han anbefalede at jeg mindst 1 gang om ugen byttede en frugt til noget stivelse i form af ris, kartofler eller groft pasta. Måske er kroppen ved at køre lidt træt i den samme kost, men jeg elsker jo min livsstil !!! Men jeg elsker ikke den her oppustede fornemmelse i kroppen. Så nu venter jeg spændt på et svar. Jeg ved at vejningen i morgen IKKE er positiv, men jeg har overholdt planen 110% så samvittigheden er god nok.

søndag, marts 19, 2006

Øv

For første gang io 17 uge har jeg oplevet at stå fuldstændig stille, ja egentlig har jeg taget 500 gram på i løbet af ugen. Jeg føler mig oppustet og direkte vammel tilpas, jeg kan tydeligt mærke at jeg har ophobet vand i kroppen, men hvorfor ? Jeg har ÆL, men alligevel !!! For første gang i mit forløb har jeg været fristet til at lade kur være kur, men jeg holder fast. Jeg ved jo at jeg ikke har spist forkert. Jeg vil i stedetfor glæde mig over at jeg holder fast på trods af min lille krise......

fredag, marts 17, 2006

Snart weekend

Det bliver dejlig med en god lang weekend, dagen i dag har været præget af tristhed og modløshed. Men jeg har lavet mig en ordentlig balje forbrændingssuppe. Weekenden byder på fysisk udfoldelse og så skal vi ind og se den nye Gasolin film. Jeg er vokset op med Gasolins musik og jeg glæder mig meget til filmen.

Bare jeg kommer over 1 kg til vejningen tirsdag for så runder jeg endnu et hjørne.

Krise

Min vægt bevæger sig den forkerte vej !!!
På trods af at jeg overholder kuren 100% har jeg taget 500 g på fra den ene dag til den anden. Jeg er ked af det, vred og frustreret.
Men jeg holder ved og vægten bliver nu låst væk.
Næste vejning er mandag morgen.

torsdag, marts 16, 2006

Tilykke Merethe Kasten!!!

Jeg under dig af hele mit hjerte den succes du har haft med dit vægttab.
Du er min inspiration. Jeg har følt med dig undervejs og jeg glæder mig selv helt vildt til at komme under de 100 kg.
Jeg ved at jeg ender der. Tak for din historie Merethe den rørte mig dybt.

Fest

Ja jeg aber efter, men jeg har altså bestemt mig for at ville holde en 100 kilos fest. Det skal være en fest for de nærmeste så ialt bliver vi omkring 10 mennesker. Dagen skal fejres med god mad, DDV til mig og lidt ekstra til de andre. Dagen skal markere et længe ønsket mål for mig. Jeg kan desværre ikke invitere i god tid, da jeg ikke selv kender datoen, men jeg tror at det bliver omkring d. 3 juni. Jeg satser på det og jeg vil gøre mit yderste for at kunne være klar til den dag, men med allle de forbehold en overspiser har, så kan det sagtens være at datoen rykker sig.
Jeg laver nu et skilt med 3 JUNI skrevet på og klistrer op på mit køleskab.

onsdag, marts 15, 2006

Gave til mig selv


Jeg kunne ikke lade være, jeg købte en gave til mig selv.
Et par dejlige øreringe fra pandora.

Flere tanker

Jeg kan tydeligt mærke at min psyke begynder at arbejde på højtryk. Det er på en gang skræmmende og meget underligt. Jeg har ikke længere det store fedtbælte som kan være en buffer mellem mig og omverdenen.
Samtidig er det også skræmmende at tænke over, hvordan andre mennesker omgås mig nu og hvordan de var overfor mig da jeg vejede 163,2 kg. Det er som om det er mere acceptabelt "kun" at veje 120 kg.
Men jeg er jo det samme menneske uanset vægt !!! Jeg ville ønske, at andre ville møde mig, hvor jeg er.
Jeg kender desværre ikke nogen som jeg kan tale med,om alle de tanker der presser på. Rent fysisk har jeg det godt, men min krop begynder at bære præg af mit vægttab. huden hænger lidt og jeg har et tydeligt forklæde, men jeg ved at der findes hjælp til den slags - senere om et par år. Indtil da må jeg camuflere min krop en smule.

tirsdag, marts 14, 2006

Solen skinner

Jeg LÆNGES efter forår, jeg er SÅ træt af vinterkulde.....
Jeg har været til vejning i dag. Der var røget 2,3 kg så nu er der smuttet 34 kg hos DDV og 44,2 kg i alt. Jeg er lykkelig......
Vejemuttersvægt sagde 119 kg ligeud, det er MANGE år siden den sidst har været så langt nede.

lørdag, marts 11, 2006

Jeg er så glad !!!

Så kom dagen hvor jeg kom ned under 120 kg !!! godt nok viser vægten 119,8, men for mig er det en STOR sejr og jeg må indrømme at jeg snøftede lidt. Jeg glæder mig meget til at komme ned under 110 og der er ikke så lang vej længere, jeg ved at jeg når mit mål !!!

torsdag, marts 09, 2006

Andres kommentarer

I dag oplevede jeg den første kommentar til mit vægttab. En pædagog i min søns børnehave bemærkede det da jeg tog min jakke af, hun blev lidt chokeret, sidst hun så mig vejede jeg 163,2 kg i dag vejer jeg "kun" 121,3 og jeg glæder mig allerede til at komme længere ned i vægt. Hun er selv overvægtig efter hendes barsel og vi har aftalt at følges til vejning fremover, det er rart at have en at følges med.

onsdag, marts 08, 2006

Stille og roligt

Jeg var til vejning igår og jeg havde tabt mig 1,7 kg, det er rigtigt dejligt. Jeg er så småt begyndt at vænne mig til tanken om at om 6 mdr. er jeg ikke så overvægtig mere. Det er en underlig og lidt skræmmende tanke, men jeg glæder mig meget. Jeg ser frem til sommeren i år, jeg skal simpelhen nyde den i fulde drag.
Jeg har desuden investeteret i en OBH bordgril, den er simpelthen super. Nu er jeg da sikker på at maden ikke hænger fast i panden *S* Den er virkelig lækker, igår middags fik jeg en burger med bøf af kalvekød og den var altså rigtig god.

mandag, marts 06, 2006

Nyt tøj og ny selvtillid



Jeg fik købt det led med slangen, som jeg havde ønsket mig. Derudover fik jeg to mellemled og to klemmeled. Jeg var også ud at shoppe pg jeg fik et par lange støvler, et par bukser og en hel masse andet fedt tøj. Tiden med det sorte tøj er vist ved at være forbi..........

onsdag, marts 01, 2006

Endnu et led til mit pandoraarmbånd


Da jeg jeg fik et flag mere igår, må jeg jo købe et led mere til mit armbånd. Jeg vil gerne have en slange, den minder mig om at friste - friste med alt det der er forbudt !!!
Jeg synes nu den ser meget sød ud.